Om Team Anders Loft

als

Mit navn er Anders Hougaard Loft Sørensen. Jeg har siden lille været meget betaget af at fiske. I mange år fiskede jeg i mine forældres sø og bæk. I 1998 var jeg med min søster og familie i Norge, hvor vi fiskede meget i fjorden og fik debut med havfiskeri.

I 2004 fik jeg for alvor lov til at prøve kræfter med havfiskeri fra båd. Det var i sydvest Australien i sydhavet. Båden var en alubåd med detaljer og udstyr til den store guld medalje. Jeg var meget imponeret over dens evner i det oprørte hav. Det var farmeren jeg boede og arbejde hos, der havde en 26 fod alubåd på trailer. Andre medlemmer i deres klub havde 35 fods katamaran på trailer. Så kan man da snakke oversize, hehe.

Hjemme igen kastede jeg mig ud i den første båd. En Elan 495 styrepultbåd, den var rigtig hurtig og var en rigtig fin begynder båd. Men der manglede ligesom lidt størrelse og plads til fiskeriet på det store hav. Derfor blev den solgt og jeg valgte at følge mange andre med en Quicksilver Pilothouse 580. Den havde dæk bagtil og lukket kahyt fortil. Meget lækker båd, men synes den var meget tung og ikke så god i bølger. Efter megen overvejelse byttede jeg den ud med an alubåd fra Australien. Valget faldt på en Quintrex 740 baltic, let og kraftfuld. Masser af plads og ikke mindst evnen til at sejle i bølger uden at blive banket fra hinanden, var to ting jeg var super glad for.

Nu er jeg omsider kommet i mål med den drøm, der startede dengang i Australien, nemlig drømmen om at kunne fiske alle steder og sikkert. Siden den første tur på havet er det blevet til mange ture rundt om i dk, og i 2012 blev jeg introduceret til trolling først på Møn og siden på Bornholm. Dette var lige noget for mig, selvom jeg i mange år havde svoret til kun at pirke fiske i Skagerak. Blanke fisk – uha, hvor det trækker og nu forstår jeg alle mine fiskevenner, der har fortalt om det at trolle og fange blanke fisk på havet.

Pirke fiskeriet er også blevet udbygget meget igennem årene, men desværre har fiskene været forsvindende til tider, men gode gamle Skagerak giver nu altid torsk af sig. En passion jeg altid her haft er at sætte båden i vandet fra stranden imellem Hirtshals og Hanstholm, for at komme til lidt mere urørt vand. Dette kan jeg med min Quintrex på trods af, at den er 24 fod og kun vejer 1250 kg – motor og båd. Der behøves ikke meget dybde for at kunne tage den med ud over revlerne og ud på havet. Dette er som regel en sommertur og for det meste holder jeg mig til Kattegats uendelige mange vrag, der byder på blandet fiskeri. Jeg holder meget af at begive mig ud og finde nye vrag og måske nye stengrunde.

Jeg har siden medio 2012 været forhandler af Quintrex.

Reklamer

Seneste indlæg

  1. Påsketur til Møn Skriv et svar
  2. Så er vi i gang på messen i Fredericia! Skriv et svar
  3. Boat Show 2013 Skriv et svar